Lovgivning regnvandsanlæg

Der findes ingen godkendelsesregler for regnvandsanlæg, de skal f.eks. ikke VA-godkendte, men der findes nogle DIN-normer tankene skal overholde, det gør vores naturligvis og naturligvis er pumperne CE-mærkede.

Selv etableringen af et regnvandsanlæg skal leve op til anvisningerne i Rørcenteranvisning 003 og den er ikke kun en vejledning, den indeholder også gode råd om opbygning og etablering af regnvandsanlæg.
RegnvandsTankens regnvandsanlæg følger anvisningerne i rørcenteranvisningen 100%

Vi anbefaler altid at man rådfører sig med den kommune hvor anlægget skal etableres, for at sikre sig at love og regler er overholdt.
Der ikke søges om lov til at installere et regnvandsanlæg i et eksisterende enfamilieshus, i et nyt hus skal det med på byggetilladelsen.
Der findes en oversigt over hvornår der skal søges tilladelse til etablering af regnvandsanlæg

Overløb fra regnvandstanken anbefaler vi altid til faskine eller regnvandsbed og så skal der søges om nedsivningstilladelse.
De fleste kommuner har rigtigt gode blanketter på deres hjemmesider, se f.eks. hvad Københavns kommune gør.

I forhold til selve installationen af dit regnvandsanlæg, så må du gerne selv lave alt gravearbejdet til tank og rør, men tilslutning til offentlig kloak og installationer der vedrører vanddelen skal du have hjælp til fra en autoriseret.

Når den eksisterende regnvandsledning skal frakobles kloaksystemet skal du bruge autoriseret kloakmester, klik på linket og find evt. en i dit lokalområde.

Installation i huset skal udføres af autoriserede VVS-installatører, klik på linket og find oversigt over VVS’ere i Danmark.

Rørcenteranvisninger

Teknologisk institut udarbejder rørcenteranvisninger og de er vigtige og bør følges, bl.a. når du arbejder med opsamling og genbrug af regnvand.
Vi har samlet nogle af de mest relevante.

Erhvervs-og boligstyrelsen har lavet en fin kort pjece om genbrug af regnvand Fra taget til toilettet

Når man etablerer et regnvandsanlæg i huse, så skal du følge Rørcenteranvisning 003

Der er desuden lavet en anvisning omkring etablering af faskiner, den hedder rørcenteranvisning 009.
Furesø kommune har lavet en forenklet version af Rørcenteranvisning 009 som vi anbefaler.

Når man vil håndtere regnvand på sin egen grund, så kan man desuden med fordel læse den generelle Rørcenteranvisning 016

Rørcenteranvisninger og lovgivning regnvandsanlæg